Hvem er vi - behandlerne
Her kan du læse lidt om hvem vi er, og hvilke behandlingsmuligheder vi på klinikken kan tilbyde.
Klinikken indehaves af Lillian Nørgaard, der siden 1990 har drevet klinikken.
Som nyuddannet lægeeksamineret fodplejer startede jeg Egeris Fodklinik på et 10 m2 stort værelse i vores hjem i 1990. Jeg havde fået mod på at læse, og blev i 1993 færdig som zoneterapeut fra FDZ-skolen i Ålbæk.
I 1998 blev jeg akupunktør fra Helseskolen i Søborg.
I februar 1999 var jeg på kursus for at få noget behandlings-erfaring på Kalubouwilla Hospital i Colombo på Sri Lanka.
Professor Anton Jayasuriya havde en akupunktur-afdeling. Her kom de fattige indbyggere dagligt for at få gratis behandlinger, og opholdet gav et godt indsigt i akupunkturen.
Da jeg kom hjem fra Colombo flyttede jeg klinikken til de nuværende lokaler på Brårupvej 73 i Skive, og ændrede navnet til Egeris Helse Center.
Fritiden i de næste år blev brugt på kurser i auriculoterapi (øreakupunktur), NADA misbrugsbehandling, moxa, laserbehandling, tobaksafvænning, Eciwo og 3A Cellcare terapi samt første hjælp.
I 2005 blev jeg RAB (registreret alternativ behandler) indenfor faget akupunktur.
I 2009 blev jeg RAB (registreret alternativ behandler) indenfor faget zoneterapi.
Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til zoneterapi og akupunktur.