Egeris Helse Center logo
Massage

- Dybdegående fysiurgisk massage
- Stimulerer muskler, sener og led
- Øger blodgennemstrømning
- Led i genoptræning
- Råd om udstrækningsøvelser
- Virker afslappende

Massagen er en ældgammel behandlingsmetode, hvor man retter opmærksomheden på den enkelte muskels tilstand.

Med forskellige massage-greb behandler man musklen på olieret hud.

Ved hjælp af forskellige former for massage behandles ubalancer i led og muskler, som f.eks. er opstået ved sygdomstilfælde, idrætsudøvelse, belastede arbejdsstillinger, stress og lignende.

Med forskellige massage-greb som strygning, tryk og æltning virker massagen afslappende, stimulerer kroppen og den har indvirkning på hud, bevægelsesapparat (muskler, sener og led), blodomløb, lymfesystem samt meridianbaner.

Der sker en udskillelse af affaldsstoffer og en forøgelse af blodgennemstrømningen, hvilket får musklerne til at slappe af.

Massage har endvidere en god psykisk virkning.

Den dybdegående fysiurgiske massage forebygger og afhjælper infiltrationer, løsner op for spændte muskler og øger blodcirkulationen.

Som led i genoptræning af en skade kan massage også være gavnlig. Trætte og skadede muskler restituleres langt hurtigere end ellers, hvis de masseres.

Massagen er gavnlig for alle uanset størrelse, alder og køn.

Gravide behandles på vores specielle prenatalbriks på 1. sal.

Der gives råd og vejledning om skader, udstrækningsøvelser og afspændingsøvelser (hjælp til selvhjælp).